Ofte stillede spørgsmål (FAQ’) om kalendere

Svarene:

Hvordan opretter jeg en kalender? [Tilbage]

Når du åbner kalendereditoren vises først dialogvinduet "Vælg et grunddesign til din kalender". Dette "grunddesign" er en skabelon, som alle kalendersiderne udfyldes med. Alle sider (undtagen titelbladet) får det samme kalendarium.

Udvalget er inddelt i tre områder med preview-billeder af kalendere: Frit udformede kalendere, standardkalendere og designerkalendere.

"Frit udformede kalendere" kan du udforme individuelt i editoren, men det kræver mere arbejde og tid.

Standard- og designerkalendere kan kun redigeres i begrænset omfang eller slet ikke. Man kan dog søge efter en anden variant af grunddesignet med flere billeder og (hvis det findes) en anden farvekombination. Selve kalendariet kan imidlertid ikke redigeres eller ændres. Derfor er det nemt og hurtigt at oprette en visuelt tiltalende kalender.

Dobbeltklik på preview-billedet for at indlæse skabelonen til kalendersiderne i editoren, og dialogvinduet lukkes.

Hvad er en kreativkalender? [Tilbage]

Kreativ betyder:

Hvad er en designkalender? [Tilbage]

En designkalender er fast defineret og kan kun ændres i begrænset omfang. Med "multicolor"-design kan man vælge mellem flere farvevariationer.

Hvorfor har nogle designkalendere en merpris? [Tilbage]

Disse designkalendere er udarbejdet eksklusivt af professionelle grafikere, hvilket naturligvis medfører ekstra omkostninger.
Derfor opkræves der et moderat "designtillæg" for en sådan kalender. Beløbet vises i kalenderens preview. Dette designtillæg opkræves først ved bestillingen.

Er der en assistent til kalendere? [Tilbage]

Der er desværre ingen assistent til design af kalendere.

Hvor kan jeg ændre startmåned og år? [Tilbage]

I kalenderens "Produktegenskaber" (nederst til højre i softwaren eller ikonet i værktøjslinjen) indstiller du, i hvilket år og med hvilken måned kalenderen skal begynde. Kalenderåret består altid af 12 måneder begyndende med den indstillede måned.

Hvordan ændrer jeg kalendariets farve i designkalendere? [Tilbage]

Dette virker kun med "MULTICOLOR"-kalendere. Foroven i valgområdet "Design" indstiller du grundfarven for dit kalenderdesign. Her er der også designvariationer med en anden inddeling og et andet antal billeder og tekstfelter.

Hvordan ændrer jeg kalendariets farve i en kreativkalender? [Tilbage]

Dobbeltklik på kalenderopstillingen (tabellen med dagene), årstallet eller månedsnavnene i kalendereditoren for at åbne et vindue med yderligere kalenderindstillinger.

I previewet kan du vælge mellem flere foruddefinerede farvepaletter til farvegivning af baggrunde, linjer og tekster i kalendariet. I næste felt indstiller man skrifttypen for alle tekster og tal i kalenderbladet. Og i det tredje felt kommer skriftstørrelsen.
Da der er forskellige skriftstørrelser i de enkelte tekstelementer, angiver man skiftstørrelsen i procent af den oprindelige skriftstørrelse (i trin a 10), så alle bogstaver og tal skaleres ensartet. Vær opmærksom på, at lange navne på ugedage ikke overskrider pladsen i deres celle og overlapper andre ugedage.

Man kan se følgerne af ændringerne i kalendariet i et preview.

Hvis indstillingen "For kalendarier af samme type" er markeret (har et flueben), anvendes indstillingerne for alle kalenderblade (måneder) i kalendereditoren, som benytter samme kalendarium.

Årstal og månedsnavne kan man også ændre på denne måde. Hvis man anvender de samme indstillinger for kalendarium, månedsnavne og årstal, passer de godt sammen. Men man kan sagtens afvige fra dette, hvis man synes om resultatet.

Kan jeg oprette mine egne sidelayouts? [Tilbage]

Kun til frit udformede kalendere.
I kalendereditorens arbejdsområde kan du udforme dine kalendersider og indsætte billeder fra valgområdet. Du kan selv oprette et sidelayout med billedpladsholdere og tekster og gemme det som dit eget sidelayout. Du kan også bruge et af de medfølgende sidelayouts.

Hvordan viser jeg helligdage i kalenderen? [Tilbage]

I produktegenskaberne (værktøjslinjen "Generelt" eller nederst til højre) kan du indstille land og få vist helligdage og ferier.

Det er ikke alle kalendarier, der egner sig til dette og tilbyder muligheden.
Kontroller, om teksterne for helligdagene overlapper den efterfølgende dag. I så fald skal du formindske skriftstørrelsen, anvende et egnet kalendarium eller undlade at få vist helligdagene.

Vær opmærksom på at indstille det rigtige land. Helligdagene er ofte forskellige.

Hvordan genererer jeg mine egne tilføjelser i kalenderen? [Tilbage]

Egne tilføjelser er særlige datoer, som du selv opretter.

Åbn produktegenskaberne (knappen nederst til højre eller i værktøjslinjen under "Generelt"). Klik på knappen "Egne tilføjelser" nederst i dialogvinduet "Produktegenskaber".

Du kan nu definere et navn, en dato og et billede, som skal vises i kalenderen. Desuden bliver det angivet, om det drejer sig om en årligt tilbagevendende dato, f.eks. en fødselsdag.

HUSK!

En egen tilføjelse kan kun anvendes på kalendere, som egner sig til det, de vises altså kun, hvis der er plads til det, og hvis det understøttes af designet/kalendariet.

Hvis der ikke er plads til billedet, vises muligvis kun navnet. Hvis der heller ikke er plads til det, vises der slet ingen egne tilføjelser.

Vælg et layout, der har tilstrækkelig plads, eller et egnet design.

Hvordan inddeler jeg min kalender i spalter? [Tilbage]

I nogle kreativkalendere, f.eks. i køkken- og familiekalendere, er det muligt at indsætte spalter i kalenderen.
I spalternes overskrifter kan du indføre navnene på dine familiemedlemmer, så hvert familiemedlem har sit eget område til noter og aftaler. I første linje med overskrifter står overskriften til første spalte, i anden linje overskriften til anden spalte og så videre.

Tip:

Hvis du har aktiveret visning af helligdage i en planlægningskalender, skal du angive en ekstra spalte til kalendariet, og lade den første spalte være uden overskrift. Ellers kan tekst for helligdagen i første spalte optage plads til indføring af noter.

Hvordan vælger jeg forskellige kalendarier til hver måned? [Tilbage]

Dette virker kun med kreativkalendere.

Du vælger et andet kalendarium med et nyt sidelayout. Klik i mappen Sidelayout øverst til venstre, og vælg det pågældende sidelayout ved at trække det til en side i arbejdsområdet. Sidelayoutet kan nu redigeres. Anvend det nye kalendarium, og placer dine billeder enkeltvis på siderne.

Tip:

De nye sidelayouts skal gemmes, det sparer tide ved oprettelse af yderligere kalendere eller kalendersider.

Hvordan ændrer jeg design? [Tilbage]

I editoren finder du knappen "Ændr basisdesign" under "Design" eller "Sidelayouts". Det åbner dialogvinduet "Vælg et grunddesign til din kalender", hvor du kan bestemme dig for et andet grunddesign.

HUSK!

Hvis du bruger "Ændr basisdesign", mister du alle de hidtil udførte arbejdstrin og starter forfra med en tom kalender.

Hvad er forskellen på digitaltryk og fotopapir? [Tilbage]

En kalender kan afhængigt af det valgte format bestilles som digitaltryk eller som kalender med fotopapir.
Digitaltryk er en kalender, der består af trykte sider. Her trykkes hver enkelt side med eksklusivt digitaltryk og samles efterfølgende til en kalender.
Kalenderen med fotopapir består af enkelte fremkaldte fotografier. Fotopapiret er et højglanspapir, som gengiver dine billeder meget skarpt.

Hvordan gemmer jeg min kalender? [Tilbage]

Klik på funktionen "Gem som" i værktøjslinjen. Der åbnes et dialogvindue, hvor du nu definerer kalenderens placering og filnavn.

Kan jeg også redigere billeder i kalenderen? [Tilbage]

Indsatte billeder kan man redigere med FOTOVIEW. Det gør du ved at dobbeltklikke med venstre museknap på det billede, der skal redigeres. Det åbner Fotoview, og du har du de forskellige redigeringsværktøjer til rådighed.

Hvordan bytter jeg om på sider i kalenderen? [Tilbage]

Enkelsider kan byttes om i kalenderen som følger:
Klik på en side i sideudvalgsområdet. Hold venstre museknap nede, og flyt så den markerede side.
Når man trækker en side til en anden placering, bliver månedsnavnene opdateret for at bevare den rigtige rækkefølge.